Der
var dengang ingen asfaltering, få fortove og meget spredt
gadebelysning, hvad vi drenge var glade for nytårsaften. Udover ca. 20
større og mindre landbrug, som alle nu er enten nedlagt eller udlagt
til bolig og industri, var der en del forretninger og håndværksmestre
med værksted og beboelse. Der var to købmænd og en brugsforening. Carl
Larsen, Fregerslevvej 7 og Hørning Handelsplads med skiftende ejere.
Brugsforeningen i den gamle skole på Vestervej bestyredes dengang af
uddeler Klæstrup. Det meste salg fra brugsen foregik dengang på
kontobog, og da det muligvis har knebet med at få pengene ind, sagde
han op og købte en landejendom mellem Hørning og Adslev — skuffet og
syg.
Klæstrup
blev efterfulgt af Sofus Olsen, der kom fra Adslev brugsforening.
Bagere var der to af: Niels Nielsen, Blegindvej 3, som senere overdrog
forretningen til sin søn Hans Nielsen og Centralbageriet på Arhusvej
med skiftende ejere. I 1921 hed bageren P. Jensen. Han kørte landtur,
og her kørte jeg af og til som kusk med Møllegårdens heste, når han
ingen havde selv. Det, jeg husker bedst fra central—bageriet, er når
Magdalene Møllen kom med rugbrød, som blev anbragt på gulvet i
bagbutikken i en stor stak. Så hoppede bagerens store lådne hund op og
lagde sig til at sove på de varme, uindpakkede rugbrød.
Af slagterforretninger var der kun en, nemlig min farbror N. P. Jensen, der ved et tilfælde kom til at bo der.
Min bedstefar Niels Jensen, Sandagerkær, havde været på gæstgivergården den dag, da et lille faldefærdigt hus på grunden Blegindvej 2 skulle på auktion, og i en noget opløftet stemning kom han til at sige 600, som han kom til at hænge på. Min ældste farbror, kreaturhandler Rasmus Jensen, byggede et par år senere hjørneejendommen Blegindvej 2. Det var i 1907. To år senere solgte han ejendommen til en anden farbror, N. P. Jensen, der boede her og drev slagterforretning til 1929, hvorefter han solgte hus og forretning til købmand Georg Nielsen, Odder og købte Stationsvej 1, hvor der engang var bog og papirhandel. Han købte ejendommen af en mand, der hed Brauer, og oprettede slagterbutik og slagtehus. Efter hans død i 1959 blev ejendommen videresolgt til slagtermester Per Rasmussen, der nu driver forretning på butikstorvet. Det var i 1961.
I Hørning by var der i 1921 to grovsmede, der begge hed Pedersen: Ejnar Pedersen, Fregerslevvej 13 også kaldet “Smed Ejnar” og min morbror Frands Pedersen, der boede Bjertrupvej 2, hvor der nu er VVS—forretning. En stor del af smedens arbejde var at sko heste og lægge hjulringe på. Traktorerne var endnu ikke kommet til Hørning, så på alle landbrug var der heste, der skulle have nye sko ca. 2 gange årligt — pris 150 øre pr. sko.
Jeg havde undertiden et ekstrajob med at gå med smederegninger for min morbror. Det beløb sig til 3 à 400 kr. pr. kvartal udover det beløb, der blev lagt på ambolten.
Gummivogne
fandtes ikke, kun stive kassevogne med træhjul, belagt med en jernring,
som det var smedens arbejde at lægge på eller forny. En blæsebælg,
trukket med håndkraft, var en beholder af oksehud, der blev klemt
sammen, så luft blæste op gennem essen, ildstedet, hvorefter smeden
kunne udgløde jernet og bearbejde det til f.eks. hestesko.
Det gamle kampestenshus for enden af brugsforeningen og ved siden af branddammen tilhørte smeden og brugtes til lager. Tidligere var dette hus landbrugsbygning, idet der har hørt noget jord til smedien. Jorden lå på den anden side af banen, og den forrige ejer, Axel Henriksen, Adslev, drev den. Huset overfor, Vestervej 5, var smedens privatbolig. Her bor Rye Sørensen nu.
11909 byggede Frands Pedersen beboelsen på Bjertrupvej 2, smedien var bygget nogle år i forvejen. Til smedien hørte der også en vindmølle, som blev nedtaget, da elforsyningen blev indført. Der var 3 børn, Alma, Metha og Vagn. Metha blev gift med Alfred Kristiansen, også kaldet “Jim”, som er død for flere år siden. Alma blev gift med gårdejer Kr. Voergaard, Oldrup. Vagn er ved Jydsk Telefon og bor i Højbjerg.
På den nuværende Vestervej havde karetmager Henriksen værksted og beboelse. Han lavede bl.a de stive kassevogne med træhjul og reparerede samme og mange andre ting i hårdt træ. 11924 byggede han Århusvej i med en tilbygning i 1927. Ejendommen, der lå overfor kroen er nu nedrevet. Der var fire børn: Oscar, der var købmand i Århus, tvillingerne Ejnar og Dagmar samt Kristian. Ejnar er død for ca. 2 år siden. Dagmar blev gift med frisør E. Skeel, Skanderborgvej 5. Kristian blev karetmager og er nu indehaver af karosserifabrikken Skanderborgvej 8.
To skomagere, som begge hed Pedersen, henholdsvis Blegindvej 2 og Adslevvej 5. De havde begge nok at lave, da alle sko blev forsålet mindst een gang, det samme med træskoêne. Ole Klejs hed den ene træskomand og boede Fregerslevvej 11. Han overdrog senere forretningen til sønnen Folmer Klejs. Foruden træsko blev der fra samme ejendom også drevet cykelforretning, som nu er nedlagt på grund af indehaverens alder.
Den anden træskomand hed Peter Lorentsen og boede Vestervej, der hvor nu indkørslen til Præstehaven er. Lorentsen var samtidig uddeler for en mindre andelsfoderstofforretning, der lå samme sted.
På hjørnet af Blegindvej og Kærvej boede byens bødkermester, Leth Nissen, som løbende lavede smørdritler, små trætønder til omegnens mejerier til brug for smøreksporten til England.
Saltkar var også en stor artikel, som alle landbrugshjem havde. Køleskabe og frysebokse fandtes ikke i privathjem.
Folk med lidt selvrespekt gik, trods krisetider, som regel med skræddersyet tøj, dels fordi prisforskellen til konfektionssyet tøj ikke var stor, og udvalget var begrænset. Derfor havde byens to skræddere nok at bestille. De to skræddere hed Axel Kaae, Fregerslevvej 5 og Kristian Poulsen, Blegindvej 1.
Byen havde også to malermestre, som næsten var naboer. Det var maler Knudsen, Stationsvej 5, og Edvard Kaae, Stationsvej 9. En søn af maler Knudsen var med i byens danseorkester, der bestod af Helga Smedegaard, klaver og malersvend Poul Knudsen, violin. Poul Knudsen var den første her i byen, der anskaffede sig en motorcykle. Han blev en tid efter dræbt på stedet ved at påkøre et træ på Ravnsbjergbakken ved Viby. I 1929 byggede snedkermester Vilhelm Madsen Stationsvej 13 med snedkerværksted, og mange Hørningborgere har hentet deres møbler der. Hans kone, Marie (født Fink), etablerede sig som damefrisør samme sted. Hendes tørrehjelm står i dag på Egnsarkivet.
Byens blikkenslager, E. Hovedskov, Blegindvej 5, fremstillede selv de nødvendige tagrender og nedløbsrør samt de forskellige bøjninger, der skulle til ved byggeriet.
Eneste barber og frisør dengang var Frands Pedersen, Fregerslevvej 5, der samtidig havde butik med vin og spiritus, papirhandel og meget andet. Frands Pedersen var en meget dygtig violinist og blev flittigt benyttet ved forskellige lejligheder. Samtidig var han også dirigent for sangkoret, når et sådant periodevis fandtes. Senere kom der en barber og frisør mere, E. Skeel, Århusvej 1.
I årene omkring 1920 byggede man store huse, forstået på den måde, at de var med fuld kælder og havde udnyttet tagetage. Udgravning af kælder foregik med skovl og trillebør. Betonblandingen til fundamentet blev blandet med håndkraft, så der kunne godt gå i 1/2 — 2 år, inden et sådant hus var færdigt. Man brugte dengang gipsdæk—lofter, hvilket var medvirkende til, at det tog lang tid.
Murermester Mikael Rasmussen, Fregerslevvej, og tømrermester Knud Nielsen, Tværvej, har bygget de fleste af de gamle huse her i Hørning, og de var i mange år ene om det. Senere kom tømrer Jørgensen, der drev virksomhed fra baghuset Fregerslevvej 9. Hans søn Frede Jørgensen startede produktion af skurvogne i Beringbro. Her var også en virksomhed mere, idet en søn af murermester Iversen, Georg Iversen — udlært smed — havde oprettet en virksomhed for landbrugsmaskiner. Georg Iversen omkom senere ved en bilulykke på Mols.
Blandt de mange tømrersvende, der blev udlært hos tømrermester Nielsen, må særlig nævnes P. Pilgaard, Fregerslevvej, og Ejnar Søgaard, Engvej, som såvidt vides hele deres liv har været knyttet til dette firma. De var i øvrigt to gamle Hørning— drenge. Byggerytmen på dette tidspunkt var for hele byen cirka et hus pr. år.
Mærkeligt nok var der i 1920’erne og 30’erne betydelig flere lastvogne i Hørning end i dag. De to ældste forretninger ejedes af Ejnar Borgbjerg, Fregerslevvej, der også havde øldepot, og Vogelius Pedersen, Vestervej. De havde tilsammen fire eller fem lastbiler. Senere kom vognmand Ejnar Kruse og andre. En stor del af kørslen foregik for landbruget med dyr, gødning og foderstoffer m.m. samt til vedligeholdelse af kommunens veje. Asfaltering kendte man ikke til på dette tidspunkt.
Gartnerier var der tre af i Hørning i l920erne. De arbejdede i hver sin retning. Jørgen Urup, Blegindvej drev en planteskoleagtig virksomhed. Bendtsen—Pedersen, Blegindvej 22, havde drivhus med blomster, og Kristian Andersen, Toftevej, hvor nu Højboskolen og hallen ligger, var handelsgartner.
Forretninger i ejendommen Århusvej 1.
I året 1924 byggede karetmager Henriksen Århusvej 1 og beboede selv førstesalen.
Butikken blev udlejet til købmandsforretning.
Den første købmand hed Johansen og kom fra Hørning Handelsplads.
Købmand Johansen fra 1924 — 1929
—Lauge Sørensen fra 1929 — 1934
—Holm Andersen fra 1934 — 1943
—Kolby—Larsen fra 1943 — 1978
11927 blev der opført en tilbygning til Århusvej 1.
En butik her blev udlejet til slagterforretning ved slagtermester
Johannes Henriksen fra 1927—1932. Senere var der følgende
forretninger i tilbygningen:
Frisørsalon ved E.Skeel fra 1932 — 1946
Skomager ved Palmgren Nielsen fra 1946 — 1958
Bolig fra 1958 —
“Georg Gearløs”.
Mellem det nu nedbrudte “centralbageri” og Nydamsgård lå en lang hvid bygning, beboet af urmager og cykelhandler Sørensen en meget alsidig mand og tilmed opfinder. Han var en af de første, der erhvervede sig bil og radio.
Mekanikere.
I slutningen af tyverne var der kommet en del biler til byen og omegnen. På Skanderborgvej ved siden af Bakkeskolen byggede mekaniker Mortensen hus og autoværksted og var i mange år alene i dette fag.
Alfahus,
Bygget i 1909 af A. Smedegaard, mejeribestyrer på Engesholm fra 1904 — 1908, hvorefter han blev rejsende i mejerimaskiner. I Alfahus har der været adskillige forretninger bl.a cykelforretning, damelingeri og conditori ved hr. og fru. Smedegaard.
Tatol udsalg ved Agnes Grosen og Karen Jensen og senere ved Petra Munk.
Kommunen købte Alfahus i 1936 til kontor og mødelokaler, og i 1968 blev bygningen overtaget af Provinsbanken til nedbrydning, hvorefter der blev opført en ny bankbygning.
Pottemager Chr. Nielsen kom fra Åbyhøj i 1931 og købte Skanderborgvej 3 og indrettede pottemageri i kælderen, som han drev til sin død i 1953.
Lægeboligen
var beliggende, hvor Andelsbanken og posthuset nu har til huse. Lægen, N.B. Løw, som for det meste optrådte i spids bukser og wiklers, var med sine rystende hænder og slingrende gang noget af et mysterium for befolkningen.
Udover et par større arbejdspladser, fandtes der ingen egentlig industri i byen. De største var De Danske Statsbaner med 15— 20 mand, aktieselskabet “Karensmølle” og Trælasthandelen der, dengang den var på toppen, havde ca. 40 ansatte, heraf 6 —8 på kontoret.
AIS “Karensmølle”
v/ Direktør Chr. M. Elgaard.
Virksomheden
var opkaldt efter den næstældste datter Karen og under henvisning til
den vindmølle, der stod lige over for købmandsgården. Møllen er.
forlængst nedbrudt. De andre børn var Ruth og Gunvor samt drengene
Palle og Kaj.
Efter den katastrofale nedslagtning af dyr under første verdenskrig kom der et voldsomt opsving af dyrebestanden i sidste halvdel af 20’erne. Det skyldtes ikke mindst, at kornhøsten var rekordagtig stor med deraf følgende faldende priser på korn. Dyrebestanden blev derfor udvidet det ene år efter det andet, herunder fjerkræavlen, som hidtil havde fristet en kummerlig tilværelse — nærmest til husbehov.
Chr. M. Elgaard så her chancen og producerede som et af de første kornfirmaer et specielt kyllinge og hønsefoder. Kvik til kyllinger og kraft til hønsene. “Kvik og kraft” fik succes og blev efterhånden landskendt.
Trælasthandelen blev udvidet med produktion af kyllinge og hønsehuse, og flere folk blev antaget. Trælasten havde eget sidespor med drej eskive, så banevognene kunne føres direkte ind i hallen.
Chr.
M. Elgaard var en hård og bestemt arbejdsgiver, som ofte havde
skærmydsler med sine folk. En af dem, “Kresten kudsk” med de to store
olderborgere, som ingen har set løbe i trav, var ikke bange for at
svare igen. Hvor mange gange Kresten blev fyret, er der vist ingen tal
på, men dagen efter blev han genantaget af fru Hildur Elgaard. Kresten
overlevede i modsætning til en af sine forgængere, Esben Mogensen,
Blegindvej. Han omkom ved en ulykke ved indkørslen til Elgaards
foderstoffer. Esben Mogensen efterlod sig hustru og to døtre, Mary
Jensen, gift med slagter N.P. Jensen, og Petrea Mogensen. Sidstnævnte
bor i dag på Kildevej 6.
Efter branden i korn og foderstofforretningen i 1931 og landbrugets totale sammenbrud i 1932, grundet overproduktion og afsætningsvanskeligheder med told og kvotering, gik det tilbage for Karensmølle, der efter branden blev flyttet til Arhus havn, hvor den senere blev overtaget afKornkompagniet. Trælasten fortsatte på andre hænder og måtte give op i 1982. En epoke i Hørning by var forbi.
Statsbanerne.
Som
tidligere nævnt var jernbanestrækningen Århus—Skanderborg ensporet
indtil 1919, og da dobbeltsporet kom til Hørning, blev de to
ledvogterhuse nedlagt. Sandagerkærvejen blev afbrudt ved banen, og der
blev bygget en bro på Stationsvej med en kurve på næsten 90 grader.
I ledvogterhuset ved Sandagerkærvejen boede ledvogter Nielsen, der foruden leddet her, også skulle passe leddet på Hørning station. Her var der kun et lille skur med toilet og varme, hvor han kunne afvente togene, som ofte var meget forsinkede. For fodgængere var der en karrusel, som de kunne benytte.
Ledvogter Nielsen blev senere afløst af sin søn, Lenius Nielsen, der boede i ledvogterhuset, til det blev nedbrudt i 1925. Derefter købte han hus på Adslevvej 16.
På samme tid blev der bygget endnu en bro over jernbanen. Det var ved Sønderskoven, hvor landevejen blev ført over banen i en kurve. Jernbanen gik forbi det endnu eksisterende ledvogterhus og derfra videre til Stilling Østergaard. Ved broens åbning blev ledvogterhuset overflødigt og udlejet til banearbejder Axelsen og senere til banearbejder Høstrup, der boede derude i en snes år. Den sidste ledvogter ved Sønderskoven var en mand ved navn V. Mikkelsen, hvis søn Alfred Mikkelsen boede Blegindvej 6.
Arbejdet med dobbeltsporet blev en urolig tid for Hørnings beboere. Et halvt hundrede “fremmedarbejdere” invaderede byen. “Banebørsterne” blev de populært kaldet. De holdt selvsagt meget til på kroen, hvor kromanden, P. Ostenfeld, der tidligere var landpost i Bendstrup ved Hjortshøj, ofte måtte sende bud efter den aldrende sognefoged Mikael Andersen. Selv om Mikael Andersen tog den blanke kasket på, kunne han intet stille op mod “børsterne”, og en politibetjent blev udstationeret i et års tid. Han boede i et hus i nærheden af Engvej. En del af “børsterne” var indlogeret privat. Således havde vi på Møllegården tre mand i et karlekammer i udhuset. Den ene af dem var svensker. Det hændte af og til, at en af dem måtte køres hjem på trillebør. En af banebørsterne blev hængende her og nedsatte sig som rejsebud. Han blev afholdsmand og dybt religiøs.
Rejsebude.
2 rejsebude tog hver dag med tog til Århus. På vej til stationen tog de kontakt til byens forretningsdrivende for at høre, om de skulle have bud til byen efter varer. Det drejede sig bl.a. om medicin. Til Arhus medbragte budene æg, fjerkræ og vildt, som de solgte til hotellerne i byen. Rejsebudene var Mikkel Rasmussen, Toftevej, og Søren Sørensen, Møllehuset, senere Adslevvej 21. Den sidste levede udelukkende af at være rejsebud, mens Mikkel Rasmussen drev et lille mønsterbrug ved siden af på ca. 6 tdr. land. Ejendommen lå på Toftevej, og for at opretholde en stor besætning slog Mikkel græsset på de fleste nærliggende vejgrøfter og kørte det hjem som grøntfoder. Sønnen Anton Rasmussen fortsatte i samme spor, indtil kommunen købte ejendommen.
Vejmænd.
Der var også dengang mange arbejdsløse, op til 30 %. Hørning havde også i tyverne et tilbud om jobskabelse i form af at slå skærver langs vejene — a la Jens Vej mand — med klude om fingrene og læskærm i skiftende retninger. Med en særlig hård Sten som ambolt, en jernring på skaft til at holde stenen på plads og så en dertil egnet hammer kunne der laves Ca. i kubikmeter daglig til vedligeholdelse af vejene. En af de nulevende skærveknusere, der kan tale med om det, er den 80— årige Kristian Jensen, Højgårdsvej 61, tidligere Dørup mølle.
Statens Forsøgsgård.
vi forsøgsleder Graves Klitgaard
Staten købte gården på Vestervej under første verdenskrig. Arealet var 28 tdr. land udover et kæmpe læbælte på tre til fire rækker træer skellet rundt. Der var vist ikke mange, der fandt ud af, hvad forsøgene gik ud på, og foretagendet måtte vist nærmest betragtes som en fiasko. Gården blev i 1923 solgt til Jydsk Haveselskab under navnet “Havebrugsgården”, og der blev plantet en hel del frugttræer og anlagt en mindre planteskole samt en afdeling for blomster. Efter nogle års forløb, hvor der var oparbejdet et betydeligt underskud, blev den nedlagt i 1928 og solgt til Johan Jensen og omdannet til almindeligt landbrug. Hørning kommune købte gården i 1964 til rådhusbyggeri og udstykning.
Lørdagsposten.
Fhv, proprietær Johannes Therkildsen overtog sin kones fødegård, Grumstrupgård ved Hovedgård. Den måtte han dog forlade efter nogle års forløb og købte en villa i Hørning. En lidt prangende villa med spir og gesimser og andre udfoldelser — bygget af min farbror kreaturhandler Rasmus Jensen i 1909. Huset blev også af den grund nævnt som Rasborg. Den var beliggende midt i skolegården på Bakkeskolen og blev nedbrudt ved skoleucividelsen i 1964. Therkildsen udgav fra villaen uge og annoncebladet “Lørdagsposten”. Han skrev samtidig nogle bøger, hvor “kongen og bondepigen” vel er den mest kendte her på egnen. Kongen boede i Skanderborg og pigen i Gram. Therkildsen havde fire børn, Rudolf, Erna, Erik og Karen Margrethe (Fusser), hvoraf kun Erna lever idag.
Af slagterforretninger var der kun en, nemlig min farbror N. P. Jensen, der ved et tilfælde kom til at bo der.
Min bedstefar Niels Jensen, Sandagerkær, havde været på gæstgivergården den dag, da et lille faldefærdigt hus på grunden Blegindvej 2 skulle på auktion, og i en noget opløftet stemning kom han til at sige 600, som han kom til at hænge på. Min ældste farbror, kreaturhandler Rasmus Jensen, byggede et par år senere hjørneejendommen Blegindvej 2. Det var i 1907. To år senere solgte han ejendommen til en anden farbror, N. P. Jensen, der boede her og drev slagterforretning til 1929, hvorefter han solgte hus og forretning til købmand Georg Nielsen, Odder og købte Stationsvej 1, hvor der engang var bog og papirhandel. Han købte ejendommen af en mand, der hed Brauer, og oprettede slagterbutik og slagtehus. Efter hans død i 1959 blev ejendommen videresolgt til slagtermester Per Rasmussen, der nu driver forretning på butikstorvet. Det var i 1961.
I Hørning by var der i 1921 to grovsmede, der begge hed Pedersen: Ejnar Pedersen, Fregerslevvej 13 også kaldet “Smed Ejnar” og min morbror Frands Pedersen, der boede Bjertrupvej 2, hvor der nu er VVS—forretning. En stor del af smedens arbejde var at sko heste og lægge hjulringe på. Traktorerne var endnu ikke kommet til Hørning, så på alle landbrug var der heste, der skulle have nye sko ca. 2 gange årligt — pris 150 øre pr. sko.
Jeg havde undertiden et ekstrajob med at gå med smederegninger for min morbror. Det beløb sig til 3 à 400 kr. pr. kvartal udover det beløb, der blev lagt på ambolten.
Det gamle kampestenshus for enden af brugsforeningen og ved siden af branddammen tilhørte smeden og brugtes til lager. Tidligere var dette hus landbrugsbygning, idet der har hørt noget jord til smedien. Jorden lå på den anden side af banen, og den forrige ejer, Axel Henriksen, Adslev, drev den. Huset overfor, Vestervej 5, var smedens privatbolig. Her bor Rye Sørensen nu.
11909 byggede Frands Pedersen beboelsen på Bjertrupvej 2, smedien var bygget nogle år i forvejen. Til smedien hørte der også en vindmølle, som blev nedtaget, da elforsyningen blev indført. Der var 3 børn, Alma, Metha og Vagn. Metha blev gift med Alfred Kristiansen, også kaldet “Jim”, som er død for flere år siden. Alma blev gift med gårdejer Kr. Voergaard, Oldrup. Vagn er ved Jydsk Telefon og bor i Højbjerg.
På den nuværende Vestervej havde karetmager Henriksen værksted og beboelse. Han lavede bl.a de stive kassevogne med træhjul og reparerede samme og mange andre ting i hårdt træ. 11924 byggede han Århusvej i med en tilbygning i 1927. Ejendommen, der lå overfor kroen er nu nedrevet. Der var fire børn: Oscar, der var købmand i Århus, tvillingerne Ejnar og Dagmar samt Kristian. Ejnar er død for ca. 2 år siden. Dagmar blev gift med frisør E. Skeel, Skanderborgvej 5. Kristian blev karetmager og er nu indehaver af karosserifabrikken Skanderborgvej 8.
To skomagere, som begge hed Pedersen, henholdsvis Blegindvej 2 og Adslevvej 5. De havde begge nok at lave, da alle sko blev forsålet mindst een gang, det samme med træskoêne. Ole Klejs hed den ene træskomand og boede Fregerslevvej 11. Han overdrog senere forretningen til sønnen Folmer Klejs. Foruden træsko blev der fra samme ejendom også drevet cykelforretning, som nu er nedlagt på grund af indehaverens alder.
Den anden træskomand hed Peter Lorentsen og boede Vestervej, der hvor nu indkørslen til Præstehaven er. Lorentsen var samtidig uddeler for en mindre andelsfoderstofforretning, der lå samme sted.
På hjørnet af Blegindvej og Kærvej boede byens bødkermester, Leth Nissen, som løbende lavede smørdritler, små trætønder til omegnens mejerier til brug for smøreksporten til England.
Saltkar var også en stor artikel, som alle landbrugshjem havde. Køleskabe og frysebokse fandtes ikke i privathjem.
Folk med lidt selvrespekt gik, trods krisetider, som regel med skræddersyet tøj, dels fordi prisforskellen til konfektionssyet tøj ikke var stor, og udvalget var begrænset. Derfor havde byens to skræddere nok at bestille. De to skræddere hed Axel Kaae, Fregerslevvej 5 og Kristian Poulsen, Blegindvej 1.
Byen havde også to malermestre, som næsten var naboer. Det var maler Knudsen, Stationsvej 5, og Edvard Kaae, Stationsvej 9. En søn af maler Knudsen var med i byens danseorkester, der bestod af Helga Smedegaard, klaver og malersvend Poul Knudsen, violin. Poul Knudsen var den første her i byen, der anskaffede sig en motorcykle. Han blev en tid efter dræbt på stedet ved at påkøre et træ på Ravnsbjergbakken ved Viby. I 1929 byggede snedkermester Vilhelm Madsen Stationsvej 13 med snedkerværksted, og mange Hørningborgere har hentet deres møbler der. Hans kone, Marie (født Fink), etablerede sig som damefrisør samme sted. Hendes tørrehjelm står i dag på Egnsarkivet.
Byens blikkenslager, E. Hovedskov, Blegindvej 5, fremstillede selv de nødvendige tagrender og nedløbsrør samt de forskellige bøjninger, der skulle til ved byggeriet.
Eneste barber og frisør dengang var Frands Pedersen, Fregerslevvej 5, der samtidig havde butik med vin og spiritus, papirhandel og meget andet. Frands Pedersen var en meget dygtig violinist og blev flittigt benyttet ved forskellige lejligheder. Samtidig var han også dirigent for sangkoret, når et sådant periodevis fandtes. Senere kom der en barber og frisør mere, E. Skeel, Århusvej 1.
I årene omkring 1920 byggede man store huse, forstået på den måde, at de var med fuld kælder og havde udnyttet tagetage. Udgravning af kælder foregik med skovl og trillebør. Betonblandingen til fundamentet blev blandet med håndkraft, så der kunne godt gå i 1/2 — 2 år, inden et sådant hus var færdigt. Man brugte dengang gipsdæk—lofter, hvilket var medvirkende til, at det tog lang tid.
Murermester Mikael Rasmussen, Fregerslevvej, og tømrermester Knud Nielsen, Tværvej, har bygget de fleste af de gamle huse her i Hørning, og de var i mange år ene om det. Senere kom tømrer Jørgensen, der drev virksomhed fra baghuset Fregerslevvej 9. Hans søn Frede Jørgensen startede produktion af skurvogne i Beringbro. Her var også en virksomhed mere, idet en søn af murermester Iversen, Georg Iversen — udlært smed — havde oprettet en virksomhed for landbrugsmaskiner. Georg Iversen omkom senere ved en bilulykke på Mols.
Blandt de mange tømrersvende, der blev udlært hos tømrermester Nielsen, må særlig nævnes P. Pilgaard, Fregerslevvej, og Ejnar Søgaard, Engvej, som såvidt vides hele deres liv har været knyttet til dette firma. De var i øvrigt to gamle Hørning— drenge. Byggerytmen på dette tidspunkt var for hele byen cirka et hus pr. år.
Mærkeligt nok var der i 1920’erne og 30’erne betydelig flere lastvogne i Hørning end i dag. De to ældste forretninger ejedes af Ejnar Borgbjerg, Fregerslevvej, der også havde øldepot, og Vogelius Pedersen, Vestervej. De havde tilsammen fire eller fem lastbiler. Senere kom vognmand Ejnar Kruse og andre. En stor del af kørslen foregik for landbruget med dyr, gødning og foderstoffer m.m. samt til vedligeholdelse af kommunens veje. Asfaltering kendte man ikke til på dette tidspunkt.
Gartnerier var der tre af i Hørning i l920erne. De arbejdede i hver sin retning. Jørgen Urup, Blegindvej drev en planteskoleagtig virksomhed. Bendtsen—Pedersen, Blegindvej 22, havde drivhus med blomster, og Kristian Andersen, Toftevej, hvor nu Højboskolen og hallen ligger, var handelsgartner.
Forretninger i ejendommen Århusvej 1.
I året 1924 byggede karetmager Henriksen Århusvej 1 og beboede selv førstesalen.
Butikken blev udlejet til købmandsforretning.
Den første købmand hed Johansen og kom fra Hørning Handelsplads.
Købmand Johansen fra 1924 — 1929
—Lauge Sørensen fra 1929 — 1934
—Holm Andersen fra 1934 — 1943
—Kolby—Larsen fra 1943 — 1978
11927 blev der opført en tilbygning til Århusvej 1.
En butik her blev udlejet til slagterforretning ved slagtermester
Johannes Henriksen fra 1927—1932. Senere var der følgende
forretninger i tilbygningen:
Frisørsalon ved E.Skeel fra 1932 — 1946
Skomager ved Palmgren Nielsen fra 1946 — 1958
Bolig fra 1958 —
“Georg Gearløs”.
Mellem det nu nedbrudte “centralbageri” og Nydamsgård lå en lang hvid bygning, beboet af urmager og cykelhandler Sørensen en meget alsidig mand og tilmed opfinder. Han var en af de første, der erhvervede sig bil og radio.
Mekanikere.
I slutningen af tyverne var der kommet en del biler til byen og omegnen. På Skanderborgvej ved siden af Bakkeskolen byggede mekaniker Mortensen hus og autoværksted og var i mange år alene i dette fag.
Alfahus,
Bygget i 1909 af A. Smedegaard, mejeribestyrer på Engesholm fra 1904 — 1908, hvorefter han blev rejsende i mejerimaskiner. I Alfahus har der været adskillige forretninger bl.a cykelforretning, damelingeri og conditori ved hr. og fru. Smedegaard.
Tatol udsalg ved Agnes Grosen og Karen Jensen og senere ved Petra Munk.
Kommunen købte Alfahus i 1936 til kontor og mødelokaler, og i 1968 blev bygningen overtaget af Provinsbanken til nedbrydning, hvorefter der blev opført en ny bankbygning.
Pottemager Chr. Nielsen kom fra Åbyhøj i 1931 og købte Skanderborgvej 3 og indrettede pottemageri i kælderen, som han drev til sin død i 1953.
Lægeboligen
var beliggende, hvor Andelsbanken og posthuset nu har til huse. Lægen, N.B. Løw, som for det meste optrådte i spids bukser og wiklers, var med sine rystende hænder og slingrende gang noget af et mysterium for befolkningen.
Udover et par større arbejdspladser, fandtes der ingen egentlig industri i byen. De største var De Danske Statsbaner med 15— 20 mand, aktieselskabet “Karensmølle” og Trælasthandelen der, dengang den var på toppen, havde ca. 40 ansatte, heraf 6 —8 på kontoret.
AIS “Karensmølle”
v/ Direktør Chr. M. Elgaard.
Efter den katastrofale nedslagtning af dyr under første verdenskrig kom der et voldsomt opsving af dyrebestanden i sidste halvdel af 20’erne. Det skyldtes ikke mindst, at kornhøsten var rekordagtig stor med deraf følgende faldende priser på korn. Dyrebestanden blev derfor udvidet det ene år efter det andet, herunder fjerkræavlen, som hidtil havde fristet en kummerlig tilværelse — nærmest til husbehov.
Chr. M. Elgaard så her chancen og producerede som et af de første kornfirmaer et specielt kyllinge og hønsefoder. Kvik til kyllinger og kraft til hønsene. “Kvik og kraft” fik succes og blev efterhånden landskendt.
Trælasthandelen blev udvidet med produktion af kyllinge og hønsehuse, og flere folk blev antaget. Trælasten havde eget sidespor med drej eskive, så banevognene kunne føres direkte ind i hallen.
Efter branden i korn og foderstofforretningen i 1931 og landbrugets totale sammenbrud i 1932, grundet overproduktion og afsætningsvanskeligheder med told og kvotering, gik det tilbage for Karensmølle, der efter branden blev flyttet til Arhus havn, hvor den senere blev overtaget afKornkompagniet. Trælasten fortsatte på andre hænder og måtte give op i 1982. En epoke i Hørning by var forbi.
Statsbanerne.
I ledvogterhuset ved Sandagerkærvejen boede ledvogter Nielsen, der foruden leddet her, også skulle passe leddet på Hørning station. Her var der kun et lille skur med toilet og varme, hvor han kunne afvente togene, som ofte var meget forsinkede. For fodgængere var der en karrusel, som de kunne benytte.
Ledvogter Nielsen blev senere afløst af sin søn, Lenius Nielsen, der boede i ledvogterhuset, til det blev nedbrudt i 1925. Derefter købte han hus på Adslevvej 16.
På samme tid blev der bygget endnu en bro over jernbanen. Det var ved Sønderskoven, hvor landevejen blev ført over banen i en kurve. Jernbanen gik forbi det endnu eksisterende ledvogterhus og derfra videre til Stilling Østergaard. Ved broens åbning blev ledvogterhuset overflødigt og udlejet til banearbejder Axelsen og senere til banearbejder Høstrup, der boede derude i en snes år. Den sidste ledvogter ved Sønderskoven var en mand ved navn V. Mikkelsen, hvis søn Alfred Mikkelsen boede Blegindvej 6.
Arbejdet med dobbeltsporet blev en urolig tid for Hørnings beboere. Et halvt hundrede “fremmedarbejdere” invaderede byen. “Banebørsterne” blev de populært kaldet. De holdt selvsagt meget til på kroen, hvor kromanden, P. Ostenfeld, der tidligere var landpost i Bendstrup ved Hjortshøj, ofte måtte sende bud efter den aldrende sognefoged Mikael Andersen. Selv om Mikael Andersen tog den blanke kasket på, kunne han intet stille op mod “børsterne”, og en politibetjent blev udstationeret i et års tid. Han boede i et hus i nærheden af Engvej. En del af “børsterne” var indlogeret privat. Således havde vi på Møllegården tre mand i et karlekammer i udhuset. Den ene af dem var svensker. Det hændte af og til, at en af dem måtte køres hjem på trillebør. En af banebørsterne blev hængende her og nedsatte sig som rejsebud. Han blev afholdsmand og dybt religiøs.
Vindmøller.
Som måske den eneste by i Danmark havde Hørning i gamle dage 3 vindmøller. Karensmølle, Lethsmindemølle og Hørningmølle.
Den sidste ejedes af min far, Chr. M. Jensen, og er i dag byens vartegn. Den var i 1928 af min far solgt til nedbrydning for 120 kr.
Flere af mine søskende og jeg selv protesterede, og handelen gik tilbage. Udover de tre vindmøller var der 5—6 vandmøller langs den nærliggende Århus Å. Alle blev slået ud af den billige elektricitet.
Biografen.
Stationsvej 8, nuværende manufakturforretning, blev egentlig bygget til biograf af murermester Frederiksen, Hovedgård. Biografen åbnede ca. 1927 og spillede hovedsagelig amerikanske stumfilm med fru skomager K. Jensen, Blegindvej 5, ved klaveret. Der spilledes mest lystspil, f.eks. FY og Bl, Buster Keaton, Chaplin og andre.
Senere måtte biografen dog lukke og siden har der været både grøntforretning og slagterforretning.
Under besættelsen fra 1940—45 beslaglagde tyskerne bygningen og i 1947 blev biografen genåbnet af E. Hytting, nu plejehjemmet Præstehaven. Den blev drevet i ca. 20 år og har siden været indrettet til manufakturforretning.
Mælkehandelen.
Foregik i 1921 med salg fra hestevogn, ved at mælkejungerne var anbragt i en lukket kassevogn, således at hanerne rakte ud af nogle huller i siderne. Mælkemanden meldte sin ankomst ved hjælp af en klokke, og kunderne mødte op ved vognen med deres skåle og fade, som mælkemanden fyldte ved hjælp af forskellige målebægere.
Mælkemænd siden 1920:
Jens Mogensen fra 1920 — 1942
Richard Rasmussen fra 1942 — 1949
Asger Madsen fra 1949 — 1952
Jens Nielsen fra 1952 — 1955
Gunnar Mikkelsen fra 1955 — 1965
Bent Rasmussen fra 1965 — 1974
Mejeriet Engesholm, oprettet i 1885 var et andelsmejeri, der lå for enden af den nye bro over jernbanen. Det var oprindeligt en enkelt bygning med bestyrerbolig ovenpå. I 1939 købte mejeriet en grund og opførte en bestyrerbolig. Herved blev der mulighed for at udvide mejeriet med en etage. Der var beskæftiget fire til fem mand. Bestyreren hed i 1904 A. Smedegaard. Han lavede både ost og smør på mejeriet, og mælken kom til mejeriet i mælkejunger pr. hestevogn fordelt på en halv snes ruter. Skummetmælk og syrnet mælk kom med retur. Landmanden stillede spandene ud til offentlig vej og hentede dem her igen. Tilbud på kørslen af mælken skete ved licitation. Hver anden tirsdag var der penge på spandelåget i en dertil indrettet lædermappe — ja det var dengang.
Gl. Hørning Vandværk.
Bestyreren på Gl. Hørning vandværk hed Steffen Damgaard. Vandværket lå lige klods op af Hørning mølle og pumpestationen lå ved Beringbro. Ved hjælp af et vandhjul blev vandet gennem en rørledning pumpet op i en højtliggende beholder, der var camoufleret med jord såvel ovenpå som omkring siderne, så den lignede en kæmpehøj. Oppe fra beholderen flød vandet ved sin tyngdekraft ned til byen. Ovenpå beholderen var der et lille hus på størrelse med et hundehus, hvorfra man kunne komme ned i beholderen. Oven på huset var der en stor pil lavet af træ og godt en meter lang. Den lå vandret og havde forbindelse med en stor trætønde, der flød i vandoverfladen, således at jo mere vand, der var i beholderen, des højere gik pilen i vejret. Steffen Damgaard kunne således ved hjælp af en kikkert følge vandstanden. Hvert andet år skulle beholderen gøres ren. Det var jeg med til et par gange; der var som regel to til tre cm. slam, som vi hejste op i en spand; men de fleste overlevede trods alt.
Hørning Kro.
I Århus Stifts årbog fra 1929 v. Chr. Heilskov kan man læse følgende:
Hørning kro er en gammel privilegeret Kro paa Halvvejen mellem Skanderborg og Aarhus. Her var indtil Jernbanens anlæg 1868 Postskiftestation og Brevsarnlingssted. Posten blev ikke udbragt, saa Folk inaatte selv hente deres Breve og Aviser i Kroen. Dennes Privilegier daterer sig fra 1737, men Stedet har højst sandsynligt været uprivilegeret Kro et godt Stykke Tid forinden.
21.3. 1737 udfærdigedes Bevillingfor Peter Heims paa, at han — “udi et ham tilhørende huus, beliggende udi Hørning by og sogn holde et kroe eller vertshuus og de reysende saavelsom andre med behøvede logeinenter saint spiisze og dricke vahre til nødtørftighed og for en billig betaling sammesteds betjene med de vilckaar, at stedets beboere ingenlunde understaar sig der at brygge 011 og brende brendeviin, men skal være tilforbunden defahiholdende vahre udj nærmeste kjøbstadsig at tilhandle og til een kiendeize aarligfiire rixsdaler fra dette indeværende aars begyndelse udj vores amtsstue erlegge”. Der maa imidlertid have været et eller andet i Vejen for Peter Helmns — hvad det var, derom tierAkterne. Han stak nemlig af fra Krohold, Kone og alt. Dette maa være sket senest 1742 thi i nævnteAar har en vis “Søren Krormand ‘‘ etBarn tilDaaben i Hørning Kirke. Søren har vel været Bestyrer eller Forpagter af Kroen under Peter Heims Udlændighed. 11749 synes det, at man har opgivet at vente mere paa Heims, og 4.11 faar da Maren Wogendsdatter Thorup privilegiet på kroen efter sin undvegne mand ogpa samme Betingelser som denne. Maren maa være død inden 25.21764, da der udstedtes Bevilling paa Kroen for hendes DatterAnne Marie Hauenstrup Beyer. Hun skal rette sig efter Forordnin gerne, “saa atKroet ikke til noget fylderie og tiids spilde for bonden eller andre vorder mis — brugt”. 30.6. 1 768 får Rasmus Poulsen Bevilling paa Kro— holdet: han skalkøbesitølogBrændevin iSkanderborg. Efter ham udstedes der Bevilling 26.5 1787 til Michel Jensen Stilling. Han skal betale l0 Rdl. aarligt og maa brygge øl, men ikke brænde Brændevin. Heller ikke maa han holde Kro for Sognets bønder, men kun for de vejfarende. Man er altså bleven strængere nu. Michel Stilling efterfølges 1812 af Christian Rasmussen (Bevilling 31/12). Saa nævnes i 1834 og 35 Rasmus Wilstrup som Kromnand, 1843 og S0AlbertRichter, født i Mønkenbrok i Holsten. Han byggede den nuværende Krobygning og døde, saavidt vides, i Tebstrup. I 1860 har Bendix SØrensen kroen og i 1880 Anders Petersen Tiufkjær, efter hvem der var Tvangsauktion. Kroen købtes da afAnders Christian Andersen, der kun havde den et ParAar. Han købte den for Jordens Skyld, og byggede derpaa (først i 1890’ erne) den ovenfor nævnte Gaard, som han kaldte Svanefjord. Kroen solgte lian i 1886 eller 87 til Kristoffer Nielsen Søgaard, der havde den indtil 1898. Den overtoges da af Broderen Anders Nielsen Søgaard, som døde af den spanske Syge 1919. Derefter ejede hans Enke kroen til Januar 1920, hvorpaa en Møller havde den en kort Tid, men endnu samnme Aar blev den overtaget afP. Ostenfeld.
Til denne beskrivelse af kroen op til 1920 kan der føjes følgende:
Som nævnt var kroen en kongelig privilegeret kro med påbudt bissekammer og rejse og hestestald til en halv snes heste. I den store krohave var der lysthuse med borde og bænke, som flittigt blev benyttet af gæster på udflugt. Krobygningen, der blev opført omkring 1850, havde ingen sal. I 1927 opførte kroejer P. Ostenfeld derfor en tilbygning med krosal.
I 1920’erne var kroen et folkeligt samlingssted for byen og omegnen, ikke mindst de offentlige lørdagsballer var populære.
I begyndelsen af 1950erne forelå der planer om en vejregulering gennem Hørning by. Landevejen slog tidligere et sving ind gennem byen, og for at få det udrettet måtte krobygningen rives ned. En ny kro blev bygget i 1953 på andelsbasis med aktietegning. Primusmotor herfor var vel ejendomshandler Rasmus Nielsen. Kroen blev ledet af forpagter Bent Andersen, der efterhånden opkøbte aktierne og blev kroejer. I 1979 solgte Bent Andersen kroen til Reinholdt Sørensen. Siden har Hørning kro haft flere ejere og gennemgået en del forandringer.
Som måske den eneste by i Danmark havde Hørning i gamle dage 3 vindmøller. Karensmølle, Lethsmindemølle og Hørningmølle.
Den sidste ejedes af min far, Chr. M. Jensen, og er i dag byens vartegn. Den var i 1928 af min far solgt til nedbrydning for 120 kr.
Flere af mine søskende og jeg selv protesterede, og handelen gik tilbage. Udover de tre vindmøller var der 5—6 vandmøller langs den nærliggende Århus Å. Alle blev slået ud af den billige elektricitet.
Biografen.
Stationsvej 8, nuværende manufakturforretning, blev egentlig bygget til biograf af murermester Frederiksen, Hovedgård. Biografen åbnede ca. 1927 og spillede hovedsagelig amerikanske stumfilm med fru skomager K. Jensen, Blegindvej 5, ved klaveret. Der spilledes mest lystspil, f.eks. FY og Bl, Buster Keaton, Chaplin og andre.
Senere måtte biografen dog lukke og siden har der været både grøntforretning og slagterforretning.
Under besættelsen fra 1940—45 beslaglagde tyskerne bygningen og i 1947 blev biografen genåbnet af E. Hytting, nu plejehjemmet Præstehaven. Den blev drevet i ca. 20 år og har siden været indrettet til manufakturforretning.
Mælkehandelen.
Foregik i 1921 med salg fra hestevogn, ved at mælkejungerne var anbragt i en lukket kassevogn, således at hanerne rakte ud af nogle huller i siderne. Mælkemanden meldte sin ankomst ved hjælp af en klokke, og kunderne mødte op ved vognen med deres skåle og fade, som mælkemanden fyldte ved hjælp af forskellige målebægere.
Mælkemænd siden 1920:
Jens Mogensen fra 1920 — 1942
Richard Rasmussen fra 1942 — 1949
Asger Madsen fra 1949 — 1952
Jens Nielsen fra 1952 — 1955
Gunnar Mikkelsen fra 1955 — 1965
Bent Rasmussen fra 1965 — 1974
Mejeriet Engesholm, oprettet i 1885 var et andelsmejeri, der lå for enden af den nye bro over jernbanen. Det var oprindeligt en enkelt bygning med bestyrerbolig ovenpå. I 1939 købte mejeriet en grund og opførte en bestyrerbolig. Herved blev der mulighed for at udvide mejeriet med en etage. Der var beskæftiget fire til fem mand. Bestyreren hed i 1904 A. Smedegaard. Han lavede både ost og smør på mejeriet, og mælken kom til mejeriet i mælkejunger pr. hestevogn fordelt på en halv snes ruter. Skummetmælk og syrnet mælk kom med retur. Landmanden stillede spandene ud til offentlig vej og hentede dem her igen. Tilbud på kørslen af mælken skete ved licitation. Hver anden tirsdag var der penge på spandelåget i en dertil indrettet lædermappe — ja det var dengang.
Gl. Hørning Vandværk.
Bestyreren på Gl. Hørning vandværk hed Steffen Damgaard. Vandværket lå lige klods op af Hørning mølle og pumpestationen lå ved Beringbro. Ved hjælp af et vandhjul blev vandet gennem en rørledning pumpet op i en højtliggende beholder, der var camoufleret med jord såvel ovenpå som omkring siderne, så den lignede en kæmpehøj. Oppe fra beholderen flød vandet ved sin tyngdekraft ned til byen. Ovenpå beholderen var der et lille hus på størrelse med et hundehus, hvorfra man kunne komme ned i beholderen. Oven på huset var der en stor pil lavet af træ og godt en meter lang. Den lå vandret og havde forbindelse med en stor trætønde, der flød i vandoverfladen, således at jo mere vand, der var i beholderen, des højere gik pilen i vejret. Steffen Damgaard kunne således ved hjælp af en kikkert følge vandstanden. Hvert andet år skulle beholderen gøres ren. Det var jeg med til et par gange; der var som regel to til tre cm. slam, som vi hejste op i en spand; men de fleste overlevede trods alt.
Hørning Kro.
I Århus Stifts årbog fra 1929 v. Chr. Heilskov kan man læse følgende:
Hørning kro er en gammel privilegeret Kro paa Halvvejen mellem Skanderborg og Aarhus. Her var indtil Jernbanens anlæg 1868 Postskiftestation og Brevsarnlingssted. Posten blev ikke udbragt, saa Folk inaatte selv hente deres Breve og Aviser i Kroen. Dennes Privilegier daterer sig fra 1737, men Stedet har højst sandsynligt været uprivilegeret Kro et godt Stykke Tid forinden.
21.3. 1737 udfærdigedes Bevillingfor Peter Heims paa, at han — “udi et ham tilhørende huus, beliggende udi Hørning by og sogn holde et kroe eller vertshuus og de reysende saavelsom andre med behøvede logeinenter saint spiisze og dricke vahre til nødtørftighed og for en billig betaling sammesteds betjene med de vilckaar, at stedets beboere ingenlunde understaar sig der at brygge 011 og brende brendeviin, men skal være tilforbunden defahiholdende vahre udj nærmeste kjøbstadsig at tilhandle og til een kiendeize aarligfiire rixsdaler fra dette indeværende aars begyndelse udj vores amtsstue erlegge”. Der maa imidlertid have været et eller andet i Vejen for Peter Helmns — hvad det var, derom tierAkterne. Han stak nemlig af fra Krohold, Kone og alt. Dette maa være sket senest 1742 thi i nævnteAar har en vis “Søren Krormand ‘‘ etBarn tilDaaben i Hørning Kirke. Søren har vel været Bestyrer eller Forpagter af Kroen under Peter Heims Udlændighed. 11749 synes det, at man har opgivet at vente mere paa Heims, og 4.11 faar da Maren Wogendsdatter Thorup privilegiet på kroen efter sin undvegne mand ogpa samme Betingelser som denne. Maren maa være død inden 25.21764, da der udstedtes Bevilling paa Kroen for hendes DatterAnne Marie Hauenstrup Beyer. Hun skal rette sig efter Forordnin gerne, “saa atKroet ikke til noget fylderie og tiids spilde for bonden eller andre vorder mis — brugt”. 30.6. 1 768 får Rasmus Poulsen Bevilling paa Kro— holdet: han skalkøbesitølogBrændevin iSkanderborg. Efter ham udstedes der Bevilling 26.5 1787 til Michel Jensen Stilling. Han skal betale l0 Rdl. aarligt og maa brygge øl, men ikke brænde Brændevin. Heller ikke maa han holde Kro for Sognets bønder, men kun for de vejfarende. Man er altså bleven strængere nu. Michel Stilling efterfølges 1812 af Christian Rasmussen (Bevilling 31/12). Saa nævnes i 1834 og 35 Rasmus Wilstrup som Kromnand, 1843 og S0AlbertRichter, født i Mønkenbrok i Holsten. Han byggede den nuværende Krobygning og døde, saavidt vides, i Tebstrup. I 1860 har Bendix SØrensen kroen og i 1880 Anders Petersen Tiufkjær, efter hvem der var Tvangsauktion. Kroen købtes da afAnders Christian Andersen, der kun havde den et ParAar. Han købte den for Jordens Skyld, og byggede derpaa (først i 1890’ erne) den ovenfor nævnte Gaard, som han kaldte Svanefjord. Kroen solgte lian i 1886 eller 87 til Kristoffer Nielsen Søgaard, der havde den indtil 1898. Den overtoges da af Broderen Anders Nielsen Søgaard, som døde af den spanske Syge 1919. Derefter ejede hans Enke kroen til Januar 1920, hvorpaa en Møller havde den en kort Tid, men endnu samnme Aar blev den overtaget afP. Ostenfeld.
Til denne beskrivelse af kroen op til 1920 kan der føjes følgende:
Som nævnt var kroen en kongelig privilegeret kro med påbudt bissekammer og rejse og hestestald til en halv snes heste. I den store krohave var der lysthuse med borde og bænke, som flittigt blev benyttet af gæster på udflugt. Krobygningen, der blev opført omkring 1850, havde ingen sal. I 1927 opførte kroejer P. Ostenfeld derfor en tilbygning med krosal.
I 1920’erne var kroen et folkeligt samlingssted for byen og omegnen, ikke mindst de offentlige lørdagsballer var populære.
I begyndelsen af 1950erne forelå der planer om en vejregulering gennem Hørning by. Landevejen slog tidligere et sving ind gennem byen, og for at få det udrettet måtte krobygningen rives ned. En ny kro blev bygget i 1953 på andelsbasis med aktietegning. Primusmotor herfor var vel ejendomshandler Rasmus Nielsen. Kroen blev ledet af forpagter Bent Andersen, der efterhånden opkøbte aktierne og blev kroejer. I 1979 solgte Bent Andersen kroen til Reinholdt Sørensen. Siden har Hørning kro haft flere ejere og gennemgået en del forandringer.
2 rejsebude tog hver dag med tog til Århus. På vej til stationen tog de kontakt til byens forretningsdrivende for at høre, om de skulle have bud til byen efter varer. Det drejede sig bl.a. om medicin. Til Arhus medbragte budene æg, fjerkræ og vildt, som de solgte til hotellerne i byen. Rejsebudene var Mikkel Rasmussen, Toftevej, og Søren Sørensen, Møllehuset, senere Adslevvej 21. Den sidste levede udelukkende af at være rejsebud, mens Mikkel Rasmussen drev et lille mønsterbrug ved siden af på ca. 6 tdr. land. Ejendommen lå på Toftevej, og for at opretholde en stor besætning slog Mikkel græsset på de fleste nærliggende vejgrøfter og kørte det hjem som grøntfoder. Sønnen Anton Rasmussen fortsatte i samme spor, indtil kommunen købte ejendommen.
Vejmænd.
Der var også dengang mange arbejdsløse, op til 30 %. Hørning havde også i tyverne et tilbud om jobskabelse i form af at slå skærver langs vejene — a la Jens Vej mand — med klude om fingrene og læskærm i skiftende retninger. Med en særlig hård Sten som ambolt, en jernring på skaft til at holde stenen på plads og så en dertil egnet hammer kunne der laves Ca. i kubikmeter daglig til vedligeholdelse af vejene. En af de nulevende skærveknusere, der kan tale med om det, er den 80— årige Kristian Jensen, Højgårdsvej 61, tidligere Dørup mølle.
Statens Forsøgsgård.
vi forsøgsleder Graves Klitgaard
Staten købte gården på Vestervej under første verdenskrig. Arealet var 28 tdr. land udover et kæmpe læbælte på tre til fire rækker træer skellet rundt. Der var vist ikke mange, der fandt ud af, hvad forsøgene gik ud på, og foretagendet måtte vist nærmest betragtes som en fiasko. Gården blev i 1923 solgt til Jydsk Haveselskab under navnet “Havebrugsgården”, og der blev plantet en hel del frugttræer og anlagt en mindre planteskole samt en afdeling for blomster. Efter nogle års forløb, hvor der var oparbejdet et betydeligt underskud, blev den nedlagt i 1928 og solgt til Johan Jensen og omdannet til almindeligt landbrug. Hørning kommune købte gården i 1964 til rådhusbyggeri og udstykning.
Lørdagsposten.
Fhv, proprietær Johannes Therkildsen overtog sin kones fødegård, Grumstrupgård ved Hovedgård. Den måtte han dog forlade efter nogle års forløb og købte en villa i Hørning. En lidt prangende villa med spir og gesimser og andre udfoldelser — bygget af min farbror kreaturhandler Rasmus Jensen i 1909. Huset blev også af den grund nævnt som Rasborg. Den var beliggende midt i skolegården på Bakkeskolen og blev nedbrudt ved skoleucividelsen i 1964. Therkildsen udgav fra villaen uge og annoncebladet “Lørdagsposten”. Han skrev samtidig nogle bøger, hvor “kongen og bondepigen” vel er den mest kendte her på egnen. Kongen boede i Skanderborg og pigen i Gram. Therkildsen havde fire børn, Rudolf, Erna, Erik og Karen Margrethe (Fusser), hvoraf kun Erna lever idag.