Personer, der satte deres præg på livet i I 920’erne.
Thorvald Møller.
Sønnen fra Lethsminde, senere Rytterskolen, var stærkt han— dicappet. [
en menneskealder kunne man se ham året rundt på omegriens veje på sin
trehjulede cykel, som han med utrolige armk.ræfter mestrede til
fuldkommenhed. Han kunne mødes nat og dag med eller uden lys. Mcd
sixpence og lang pibe, med store fagter og gebærder, som krævede stor
plads, kunne han invadere enhver krodør i flere miles omkreds.
Jepsen.
Tidligere brøndgraver Jepsen, manden med det lange hvide julemandsskæg,
boede i bunden af Engvej, som dengang var blind vej. Han gik rundt til
omegnens landbrug med sin tohjulede vogn og satte glas i vinduerne.
Biavlskonsulent og gedeavler var han også. Han havde ornegnens eneste
gedebuk til avlsrjeneste formedels 25 øre. Den ramme aroma, der omgav
Jepsen kunne bevidne, at søgningen var stor. Desuden var han
foregangsmand inden for hønseavlen. Dengang døde hønsene nærmest af
alderdom, men Jepsens valgsprog var “to år og så væk” og han huggede
uden videre hovedet af alle de blege og lettere høns. “Tuberkulose”,
konstaterede han — og manden havde jo nok ret.
Rudolf Therkildsen.
Manden uden “ansigt”, som et helt liv havde beskæftiget sig med alt
muligt, uden nogen vidste med hvad.
Knud Erik Smith.
Den navnkundige høje, flotte fodermester, der ofte optrådte i smoking
til baller og ved andre lejligheder. Han har sandsynligvis hverken før
eller senere været beskæftiget ved landbruget, skønt han i Aarhus
Amtstidende skrev flere artikler om koernes røgt og pleje.
Henrik Løve.
Han var en stor mand, hvis rigtige navn var Henrik Henriksen. Han boede
mellem Arhus og Grenå og var i 1922 tiltalt for krybskytteri. Under
afhøringen af hans kone på Tinghuset i Århus syntes han, at de var alt
for nærgående og hårde fra anklagerens og dommerens side, hvorefter han
gik amok og bankede både dommer, anklager, forsvarer og retsbetjente, i
alt 5—6 mand og gennede dem op i en krog. Selv sprang han ud ad
vinduet, stjal en robåd ved havnen og roede til Sverige og efter en tur
til Rusland kom han hjem og tog sin straf. Derefter nedsatte han sig
som færgemand ved Fregerslev sø, hvor man ved hjælp af en klokke kunne
tilkalde færgen — en almindelig robåd.